Scarlet Pleasure til Vejfest i Vest

jun 22, 2018

Danmarks hyggeligste motorvejsåbning bliver en fantastisk firesporet vejfest. På festpladsen ved Holstebro Nord kan du 29. september opleve kulturlivet give den fuld gas med alt lige fra amerikanerbiler, sportsopvisninger og ballonflyvning til underholdning i børnehøjde, opera og koncert med Scarlet Pleasure – gratis selvfølgelig.

Scarlet Pleasure bliver hovednavnet til Vejfest i Vest, 29. september på festpladsen ved Holstebro Nord – Danmarks hyggeligste motorvejsåbning med motion, musik, underholdning og aktiviteter for børn, picnic-område, madboder og barer.

Fik vi sagt, at både underholdning, musik og hygge er gratis?

Der kommer løbende mere til – se det foreløbige program her.